Gå til hovedindhold

Hvad er en PLUSklasse?

I PLUSklassen arbejdes der med specialpædagogiske metoder. National forskning og erfaring fra lignende tilbud i kommunen har vist, at anvendelsen af specialpædagogiske metoder i skoleklasser gavner alle børn.

  • Læs op

Indhold

    Hvad kendetegner en PLUSklasse?

    I PLUSklassen starter ca. 19 elever – heraf to elever med specialpædagogiske behov.

    Der arbejdes med specialpædagogiske metoder, der skaber deltagelsesmuligheder, tryghed og trivsel for alle børn.

    Der er altid to voksne i klassen, som underviser efter en struktureret co-teaching model.

    PLUSklassen har en fast tilknyttet ressourceperson fra skolen.

    I PLUSklassen er der en særlig systematik omkring de voksnes teamsamarbejde, der sikrer læring og udvikling for alle børn.

    Social Læring er en integreret del af skoledagen for de børn i PLUSklassen, der har et særligt specialpædagogisk behov.

    Skolen har et tæt samarbejde med PPR omkring skolens PLUSklasser.

     

    Hvad er specialpædagogiske metoder?

    De specialpædagogiske metoder, som vil præge dagligdagen i PLUSklassen, fokuserer i høj grad på:

    - Klare og trygge rammer
    - Tæt voksenstøtte og voksen-guidning fagligt og socialt
    - Struktur og forudsigelighed
    - Socialt samspil
    - Tæt voksen-elev-kontakt og klar kommunikation

    Sidst opdateret: 18. april 2024