4.-6. klasse
Børnene bevæger sig nu fra Indskolingen til midten af deres skoleliv og forlader hermed også deres trygge og velkendte base i SFO.
Midtpunktet (4.-6.klasse)
De har lært at læse, at regne – og i det hele taget er de i en alder, hvor nysgerrigheden er stor og hele tiden skal næres og udfordres.
I de år arbejdes med at gøre eleverne mere selvstændige, ansvarlige og robuste. Der inddrages flere forskellige arbejdsformer, og det faglige fokus udvides til et bredere læringsbegreb, hvor eleverne skal kunne bruge deres færdighedsindlæring i et bredere læringsbegreb.
Der er introduktion til Midtpunktets fællesskab og traditioner i august, lejrskole i 6. klasse, og mulighed for at blive Trivselsleder for yngre elever på skolen. Der er fokus på et godt klasse- og læringsmiljø med plads til forskellighed.