Når dit barn starter i skolen
Som ny elev i skolen vil vi som skole have fokus på en god opstart, hvor dit barns trivsel i klassen vil blive vægtet højt.
Som forælder kan du forvente at:
- Lærere og pædagoger møder velforberedte til timerne.
- Lærere og pædagoger er venlige og imødekommende.
- Lærere og pædagoger ser det enkelte barn og taler med det dagligt.
- I som forældre orienteres løbende om klassens aktiviteter og sociale liv.
- Der er et højt informations- og kommunikationsniveau.
Vi forventer at:
- Børnene/eleverne møder udhvilede til tiden
- Børnene/eleverne har mad eller købekort(BUkort), så de kan klare sig gennem skoledagen
- Børnene/eleverne har pakket deres tasker til dagens lektioner og penalhuset er i orden.
- I som forældre orienterer jer på Aula
- I som forældre bakker op om aktiviteter i klassen og skolen - både socialt og fagligt.
- I som forældre husker at tale med jeres barn om vigtige emner der vedrører skolen
- I som forældre husker jer selv og jeres barn på, at læsning ikke er en lektie men en daglig rutine der skal holdes vedlige.
Sidst opdateret: 1. oktober 2023