Dit barns sociale udvikling og trivsel
Børnene og de unge skal gennem deres skoleliv opleve, at de er en del af både faglige og sociale fællesskaber.
De skal vokse med den viden, de erhverver gennem fagene, gennem samværet med andre og de beslutningsprocesser, der er nødvendige i fællesskaberne.
De skal ikke bare uddannes, men dannes til hele mennesker gennem viden og demokratiske processer.
Dannelsen vægtes gennem skolens værdigrundlag ”OMSORG – RESPEKT – ANSVAR – FAGLIGHED”, og ses ud over de ganske almindelige timer også ved forskellige arrangementer, trivselsdage, samarbejder med fx Musikskolen og Aarhus Teater, og ikke mindst ved den tydelige og anerkendende tilgang fra de voksne på skolen.
Hvad tilbyder ressourceteamet?
Hulen - en frikvartersindsats med hjerterum
Vi accepterer ikke mobning på Vorrevangskolen - hos os skal børnene vide at det gode kammeratskab er en nødvendighed.
Gennem et åbent samarbejde mellem hjem og skole vil vi i fælleskab tage ansvar for børnenes hverdag. For at undgå situationer med mobning er der på skolen generelt et stort fokus på fællesskaber på tværs af klasser. Desuden har alle klasser klasseregler, ligesom trivsel er et fast punkt på forældremøder. Vi forventer, at forældre bakker op om at skabe gode relationer mellem børnene, og at forældre deltager aktivt, hvis der opstår uønskede situationer.
Hvis der opstår situationer med mobning, reagerer vi hurtigt og kommunikerer. Lærere og pædagoger (evt. også fra klubben) omkring de berørte børn inddrages i afdækning og løsning af problemet. Er det problemer, der ikke kan løses på stedet vil forældre og skolens ledelse blive inddraget og skolens personale vil sammen med forældrene arbejde med det indtil udfordringen er løst.
Du kan læse vores handlingsplan mod mobning herunder.